IHaven.dk logo

 

 





 

 ihavenlille.jpg (23944 bytes)
blomst.gif (902 bytes)

Artikel

Her finder du artikler for havenydere og -brugere. Få selv optaget en artikel.

 

Staudebede i kolde og varme farver blomst.gif (902 bytes)

Af Allan Bertelsen
Oprettet 31-10-2002 20:50:00


For at få styr på staudebedenes farver kan man gruppere blomsterne efter polykrome (samme farver) eller analoge farveskemaer (naboer i farvehjulet). Det sidste har jeg valgt i et par af bedene i min egen have. Således har jeg et bed med varme farver – gul over orange til rød – og et bed med kolde farver. Her er det de blå, lilla, rosa og hvide farver der benyttes.

I daglig tale kalder vi det ene bed for ”Det blå bed”. Rettelig skulle det måske kaldes for det kolde bed, da det er farveskalaens kolde farver der benyttes.

Om foråret baner russiske skillaer, perlehyasinterne og vintergækker vejen for det blå beds lange blomstring. Krybende læbeløs danner en kølig mørk rød bund og blå blomster i slutningen af foråret. Billederne af det blå bed er dog fra højsommeren.



I baggrunden ses lupiner og foran disse storkenæb, havebetonie og mjødurt Filipendula vulgaris. Uden for billedet er der bag ved mjødurt placeret blå riddersporer.

På det næste billede ses rosahvid stjerneskærm foran fingerbøl i de samme nuancer. Bagest i venstre side af billedet ses den blå jacobstige.



I højre side af billedet anes et enkelt skovløg. Selv om det godt nok har den rette farve, er det løgets specielle karakter, der er dets fortrin.

 

 

De blå farver opleves bedst på nært hold. Bedet er derfor placeret i en snæver del af haven, hvor man ikke rigtigt kan komme på afstand af stauderne.

I modsætning til de blå farver kan de røde farver ses tydeligt også på lang afstand. Det skyldes dels, at de er kontrastfarver til alt det grønne løv, og dels at det er meget mættede farver.

Bedet med de varme farver kalder vi det gyldne bed. Her er det gule, orange og røde farver, der dominerer.

Om foråret er det erantis, gul krokus, gemserod, primula elatior og påskeliljer, der starter. Efterfølgende kommer tapurt, brændvortemælk (euphorbia griffitii) og nellikerod.

Den orange etageprimula Primula bulleyana leder bedet over i sommeren.




På det efterfølgende billede er sommeren kommet med astilber, prikbladet fredløs, akalejer og markvalmuer, mens orange inkaliljer står på spring.




Solbrud og staudesolsikker afslutter året i det gyldne bed.

Anvendelsen af disse analoge farveskemaer gør det nemt at placere planterne i bedene. Har man indkøbt nye planter, ved man, hvilket bed de skal placeres i, og det er blot højden og blomstingstiden, der bestemmer den præcise placering.

 

Copyright 2000 Allan Bertelsen